Anja Boisen leder en dynamisk forskergruppe på Danmarks Tekniske Universitet. Hun tror på, at man opnår de bedste resultater med en gruppe bestående af både mænd og kvinder. Forskellige synspunkter kommer meget nemmere i spil, et bredere perspektiv kommer på bordet, og synergier dukker op.
Anja Boisen er en af Danmarks ledende professorer i nanoteknologi. Ved hjælp af mikroskopiske nanosensorer forsøger hun at løse opgaver indenfor emner så forskellige som minerydning og behandling af kræft.
Familie i balance
Privat er Anja gift med Frank og mor til to børn, Signe og Sofus. De er en travl familie, hvor begge forældre har karriere. Det er muligt for Anja af to grunde. Gode børneinstitutioner og skoler gør det muligt for forældrene at lægge en masse energi i deres arbejde, vel vidende at deres børn er glade og tilfredse dagen igennem. En anden faktor er, at Frank velvilligt deler arbejdsopgaverne i hjemmet med Anja, ved for eksempel at tage sin tørn når børnene er syge. ‘En god hjemmebase er essentielt… Ellers ville det have været hårdt’ siger Anja.
Den sjove del
Det er nok svært at forestille sig hvad en forsker egentlig laver. Det lyder måske endda en smule kedeligt. Men det er det ikke for Anja. Hun rejser verden rundt for at møde sine internationale kollegaer. Og hun synes, det er en fed fornemmelse at vinde over andre hold i den evige konkurrence om at opnå de bedste resultater – for slet ikke at tale om succesfølelsen det giver at få en fantastisk og kreativ idé og se den blive til virkelighed i hendes gruppe. Og husk – Anja er ikke nogen superkvinde. Nogle dage er hun bare en almindelig mor, som ser Disney Channel med sine børn.




















