‘Det er lidt som at være en detektiv, som at løse mysterier der bare venter på at blive løst. Og at være den første i hele verden til at finde det svar man leder efter er…bare helt fantastisk’ siger Anne Marie Lund Winther. Hun er 31 år, og en meget lovende dansk forsker.
Med en baggrund i molekylær biologi, bruger hun nu al sin ekspertise til undersøgelse af proteiner, muskelceller og hvordan proteiner bindes til en celleoverflade. Hun arbejder deltid som forsker på Københavns universitet, Life Science – fakultetet, og deltid som medejer og –stifter af et bioteknologisk firma, Pcovery. Og så er hun gift, og har en lille søn.
På universitetet leder hun efter det protein, der gør vores muskler i stand til at trække sig sammen og slappe af igen. I hendes biotek-firma udvikler hun medicin, der skal forebygge eller behandle mycosis. Mycosis skaber problemer for især sårbare patienter såsom kræftpatienter der får kemobehandling, eller patienter der får organtransplantationer.
Anne Maries mand er, med hendes egne ord ’meget mindre nørdet’ end hun selv er. Hun anser det for at være en fordel at han intet har med forskning at gøre. ‘Så har vi andre ting vi kan snakke om’, siger hun.
Det er tidskrævende at have børn og to jobs på samme tid. Anne Marie deler sin dag ind i forskellige perioder. Når hun er sammen med sin søn, får han hendes fulde opmærksomhed. Når han er lagt i seng om aftenen, kan hun godt finde på at logge på computeren en time eller to. ‘Med mindre min mand beder mig om at slukke for den, og snakke med ham i stedet’ siger hun med et smil.
Hvis man spørger Anne Marie, hvad hun kan lide ved at arbejde med molekylær biologi, så er det at man har gode muligheder for at opdage nye ting. ’Og at forstå noget, ingen andre har forstået før, er ubeskriveligt’. Hendes råd er ’Husk kun at vælge en karriere i naturvidenskab, hvis du virkelig kan lide det. Ellers bliver det for hårdt at komme igennem studierne. Men hey!, hvis din drøm er at bygge den sejeste rutchebane i verden, er du nok nødt til at komme i gang’.




















